x

William Vivanco (Cuba) Cuban Crossover
Global Copenhagen
D. 09.04.2010 Kl. 22:00

William Vivanco (CUBA)



Cuban Crossover

Fredag den 9. april, kl. 21.00





William Vivanco blev født i 1975 i Santiago de Cuba, som er øens musikalske hjerte og sjæl. Ligesom Compay Segundo, Sindo Garay, Emiliano Salvador, Eliades Ochoa og mange andre kunstnere før ham, fandt William inspiration og spænding i sin hjembys pulserende bymidte. Der nød han mange nætter på Casa de la Trova, Cespedes pladsen og de mange livlige caféer i Heredia, lyttede til fed musik, drak rom og absorbere kulturen.



Det var på et tidspunkt, hvor kombinationen af spansk romantisk musik og italiensk Bel Canto var oppe i tiden, at 17 årige Vivanco sluttede sig til det prestigefyldte band Coro Madrigalists. På trods af at deres repertoire spændte meget vidt, var det klart for den unge musiker, at den bedste måde at udtrykke sig var gennem sine egne kompositioner, sin egen stemme og sin guitar. Bevæbnet med stil og originalitet, flyttede han til Havana, for at slutte sig til andre unge kreative kunstnere og møde dem ved en korsvej af latin jazz, hip hop og La Nueva Trova.



"El Mundo Esta Cambiao" (Verden Ændrer Sig) er William Vivancos tredje album. I 2002 udgav han "Tengo Tu Pensao", hvorfra sangen "Cimarron" blev meget populær. Han fulgte op med succes i 2006 med "La Isla Milagrosa", som gav ham smash hittet "Pilon", som blev et af året store musikalske oplevelser på Cuba og er til dags dato stadig meget kendt.



Det nye album, "El Mundo Esta Cambiao" er et samarbejde med den kendte New York producer Robert Aaron (Wyclef Jean, Blondie, David Bowie, Eric Andersen, James Chance, m.fl.). Optagelsen af albummet fandt sted i Havana, men det bærer ånden af en ny generation, med en sød lyd af Caribien og verden udenfor. Ekkoer fra Afrika, Jamaica, Andalusien, Argentina, Brasilien og Haiti kan tydeligt høres på dette album, som direkte resultat af Vivancos rejser, både virkelige eller indbildte, over hele kloden og universet.



”We are explorers of chance and went in search for pollen and love" synger William Vivanco I nummeret "Anaconda" – sådan kan man på en smuk made sammenfatte hans nye album.







Hør William Vivanco på:

www/myspace.com/williamvivanco



Entré: 80 DKK (60 DKK for studerende)



Dør: kl. 21.00 (Show kl. 22.00)