x

Qbico U-nite (Ita) Free Jazz
Global Copenhagen
D. 08.05.2010 Kl. 22:00

Qbico U-nite (ITA)



Free Jazz

Lørdag d. 08. maj, kl. 21.00





Psykedeliske jazz-bomber på Nørrebro!



Denne lørdag lægger Global hus til de psykedeliske jazz-bomber fra Qbico U-nite, og det tegner til at hele klang-spektret - og lidt til - vil blive taget i brug.



Danske, finske, italienske, engelske, amerikanske og tyske musikere bliver samlet under det italienske kult-pladeselskab Qbicos eksperimenterende banner og aftenen kommer til at stå i den gode karma og den energiske energis tegn.



Qbico har afholdt lignende arrangementer rundt omkring i verden i løbet af de sidste fem år, men denne gang er det Global, der har æren af at være Ground Zero, når lydbølgerne fra nogle af de mest interessante navne indenfor den syrede og eksperimenterende moderne jazz breder sig over København.



De optrædende bands vil denne aften være:



Hartmut Geerken (GER) & Don Moye (US)



Den tyske multikunstner Hartmut Geerken benytter sig både af traditionelle asiatiske- og hjemmebyggede instrumenter og spiller denne aften sammen med Don Moye. Hartmut Geerken har i 70èrne spillet sammen med navne som Sun Ra, John Tchicai m.fl. Den amerikansk percussionist Don Moye har spillet med bl.a. Art Ensemble Of Chicago, Black Artist Group. Geeken & Moyes musik tager bl.a. udgangspunkt i europæisk avantgarde og asiatisk folkemusik.



Frank Perry (UK)



Den engelske lydhealer og New Age-pioner Frank Perry tropper op med sine tibetanske ”Singing Bowls”, som han har mestret siden han begyndte at gå i musikken vej i 1964. Han har turneret over hele verden, modtaget adskellige priser, deltaget på over 100 albums og regnes for at være en af de fineste Singing Bowl musikere på verdensplan.



Jooklo Finnish Quartet (FIN)



Det finsk-italienske free jazz kollektiv Jooklo Finnish Quartet har før har gæstet Danmark i diverse konstellationer, og vil denne aften stå for noget af det mest kosmiske og organiske jazz, der for tiden kan opdrives.



Shiggajon (DK)



Duoen Nikolaj Brix Vartenberg og Mikkel Reher-Langberg er den hårde kerne i denne gruppe, hvis lydbillede tager udgangspunkt i en primitiv, folkemusik-inspireret jazz og kan føre til lidt af hvert alt efter hvor solen, månen og stjernerne befinder sig den pågældende aften.







Hør musikerne på:

www.sensationalxhols.org/qbico

www.hartmutgeerken.de

jooklo.altervista.org

shiggajon.blogspot.com



Entré: 100 DKK (80 DKK for studerende)

Forsalg via www.insulamusic.com



Dør: kl. 21.00 (Show kl. 22.00)