x

Six City Stompers Feat. Bobo Moreno - + Spisning
Copenhagen Jazzhouse
D. 30.04.2010 Kl. 19:00

OBS! Vær opmærksom på der er et begrænset antal siddepladser i salen.

Six City Stompers består af unge talentfulde og anerkendte musikere som sætter et fantastisk højt musikalsk niveau og bidrager med et frisk pust til den traditionelle jazz scene. Til denne Swing Pigalle koncert præsentereres sangeren Bobo Moreno.

Bobo Moreno besidder som sanger stor alsidighed, et gode der har bragt ham vidt omkring i musikken. Siden sin opvækst har han været præget af soul, jazz og pop og har derved opnået en fortrolighed med de fleste musikalske stilarter. Bobo Moreno har sunget i de fleste kendte danske big bands, som Niels Jørgen Steens A-team og Monday Night Big Band, med Ib Glindemanns orkester, DR Big Band og ved flere lejligheder også med Randers Big Band. Han har således i al stilfærdighed udvikling sig til en kendt og anerkendt sanger med et stort publikum til følge.
Six City Stompers spiller overvejende vokaljazz, med den unge talentfulde crooner og saxofonist Mads Mathias i front, men også smukke instrumentale arrangementer. En del af musikken består af gyldne evergreens fra den amerikanske sangskat, men gruppens repertoire indeholder også egne numre. Deres glød og glæde kan tydeligt høres, og Six City Stompers er med deres alder og entusiasme med til at give scenen et frisk pust og tiltrække et bredere og yngre publikum.

I sommeren 2006 vandt Six City Stompers publikums første pris i “The European Championship of Traditional Jazz” i Paris, med mere end dobbelt så mange stemmer end alle andre deltagende orkestre tilsammen. Orkesterets medlemmer vandt ved samme lejlighed også flere solistpriser.

Six City Stompers blev dannet i 2004, og har siden mest turneret i Skandinavien, men også i andre dele af Europa. De har spillet på de fleste danske jazzfestivaller, i store VEGA i København og været på landsdækkende tv i både Danmark (DR1) og Norge (NR1). Six City Stompers har også sat en ære i at deltage ved flere velgørenhedskoncerter til støtte for det trængte musik- og kunstnermiljø i New Orleans, efter orkanen Katrina.

Menu: Ungarsk gullaschsuppe med rosmarin brød. -L-