x

Voodoom
Lades Kælder
D. 25.07.2009 Kl. 22:00

Reggae møder ragga og rock i et inferno af lyd og knogler! Efter en evighed i det hinsides er Voodoom-Skeletterne atter vækket til live og styres med hård hånd af en heksedoktor, der ubønhørligt driver dem frem i musikalsk kamp mod Babylon. Voodoom spiller reggae tilsat elementer af dancehall, ragga, rock og ska-punk. Med et solidt afsæt i rootsreggae udforsker og udvider Voodoom reggaegenren og inddrager elektroniske elementer fra dub, spændstige beats, rythms og sangmæssig flow fra dancehall, råhed fra rockens verden og energiske elementer fra ska. To vokalister (Claudia Rodriguez, Beatsters og Lars ’Red Rebel’ Petersen, Ital Vibes) synger både på dansk, spansk og engelsk. Sammen leverer de med stor overbevisning budskaber og historier om fattigdom, krig, revolution og andre politiske, eksistentielle og dagligdags emner, samt om kunsten at kaste med ild… Voodoom består af habile musikere, som tidligere har sat deres aftryk i banebrydende bands som Skalar, Natasja & RaggaPack, Ashtiani/Baltzer, SplifClick, Deleted Scenes, Gny og KingDiamondJam. Voodoom er berygtet for sine overbevisende liveshows og har adskillige koncerter bag sig, fortrinsvis i København på spillesteder som fx Ungdomshuset, Loppen, M/S Stubnitz, Operaen på Christiania, og andre steder i landet, som fx Den Blå Festival i Aalborg, Paramount i Roskilde og Toldkammeret i Helsingør. Booking: Morten Riiskjær tlf: +45 2728 7541 e-post: [email protected] I edited my profile with Thomas Myspace Editor V4.4 (www.strikefile.com/myspace)