x

Randers Kammerorkester Med Pianisten Frode Stengaard Som Gæstemusiker.
Kulturhuset Pavillonen
D. 10.11.2009 Kl. 19:30

Randers kammerorkester er Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Alene dette siger en masse om kvaliteten, og det er blevet en fin tradition at have orkesteret med i ethvert kunstforenings-program.

Til denne efterårskoncert i Grenaa er der lagt et meget spændende program bestående af:

Richard Strauss: Till Eulenspiegel (arr. for violin, klarinet, horn, fagot og kontrabas)

W.A. Mozart: Klaverkoncert K. 449 (i Mozarts eget arrangement for klaver og kontrabas!) samt

Sergei Prokofiev: Kvintet i g-mol op. 39 (arrangeret for obo, klarinet, violin, bratsch og kontrabas).

Som gæstemusiker medvirker pianisten og organisten Frode Stengaard.

Han er født i 1948 og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Efter videregående studier i Paris debuterede han på både orgel og klaver, og hans musikalske udfoldelser har siden da været præget af stor mangfoldighed: Koncerter som solist, kammermusiker og akkompagnatør, klaverduo med pianist og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium Erik Kaltoft, tilbagevendende solist ved festivaler for ny musik, pianist ved koncerter med Aarhus Symfoniorkester, organist ved Slotskirken i Skanderborg og docent ved Det Jyske Musikkonservatorium.