x

Hun Solo
Kulturhuset Viften
D. 16.11.2017 Kl. 20:00

Med Sys Bjerre, Mendoza, Cajsa Siik, Kirstine Stubbe Teglbjærg
og Nana Jacobi.

HUN SOLO er koncertoplevelser, hvor fem forskellige kvindelige artister spiller
hver sin solo-koncert. Konceptet er sat i søen med ønske om at sætte spot på
flere af de mange kompetente og interessante kvindelige kunstnere, der
findes i musiklandskabet.

Til efteråret 2017 kan HUN SOLO præsentere disse fem fantastiske kunstnere.

Sys Bjerre er kendt for iørefaldende melodier og personlige tekster. På
opdagelsesrejse i sit eget liv, med sangene som logbog, ønsker Sys at inspirere
lytteren til at finde nye måder, at tolke sin egen historie på.

Mendoza er nattens dronning og garant for det hudløst ærlige, der i hendes
musik kommer til udtryk i opløftende lydsider. Elektroniske beats der både kan
starte et rave, og bibeholde en usammenlignelig skrøbelighed.

Cajsa Siik byder på mørke og eksperimentelle popnumre med en
avantgardistisk dimension. Det dystre og det følsomme møder hinanden i et
atmosfærisk lydbillede præget af svenskerens transcendente stemme.

Kirstine Stubbe Teglbjærg har tidligere stået i front for Blue Foundation. Hun
skaber de smukkeste møder mellem drøm og støj. Hendes anmelderroste
album ”Hamskifte” er tekster med dansk poesi af høj klasse.

Nana Jacobi har ry for at levere gåsehudsfremkaldende liveoplevelser, og
spiller melodisk, filmisk, sensuel pop. Hendes seneste album EXPANDER skabte
overskrifter som ”en inspireret outsider tæt på mainstream”.
Hver kunstner går alene på scenen, med al den intimitet og intensitet, det
indebærer. Man vil derfor komme til at opleve fem unikke, liveoptrædener
med hvert sit særenge, musikalske udtryk.