Jazz På Dansk
Godset
D. 17.08.2017 Kl. 20:00
Jazz på Dansk Dato: 17. august 2017 kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 19.30
Unummererede siddepladser
Martin Schack har skabt en iørefaldende, dansk pendant til Miles Davis? ikoniske plade Kind of Blue og Jan Johannsons Überklassiker Jazz på Svenska. På albummet Jazz på Dansk spiller han sammen med de allerbedste danske jazzmusikere, der på underskøn vis indfanger tonen i dansk jazz. Det er folkeviser og sikre morgensangshits, som vi alle kan nynne med på. Det er lyden af en ung blond pige, visen om de atten svaner, en yndig og frydefuld sommertid, man binder os på mund og hånd og mange andre af samme jazzskuffe. De smagfulde arrangementer spilles med stor respekt for det musikalske oplæg, men krydres med smukke improvisationer og et swingende beat med rod i den jyske muld.
Martin Schack: piano
Morten Lund: trommer
Morten Ramsbøl: bas
Michael Olsen: saxofon
Arrangør: Jazz6000