x

DR Big Band M. Claudio Campagnol
Taastrup Teater og Musikhus
D. 10.02.2018 Kl. 20:00


DR BIG BAND feat. Claudia Campagnol - GULD FRA ARKIVET, dirigeret af Dennis Mackrel



DR Big Band spiller musik fra deres enestående samling af numre trukket direkte ud af bigbandets DNA. Sammen med ingen ringere end Dennis Mackrel har DR Big Band været en tur inderst inde i nodearkivet og fundet guldet frem til det danske jazzpublikum. Med sig har de en ny skinnende knappenål på den danske jazz opslagstavle, Claudia Campagnol, som de seneste år har gjort sig bemærket i både Ung Jazz og på forskellige europæiske jazzscener.



DR Big Band har gennem årene tiltrukket adskillige af verdens allerfineste solister, komponister og dirigenter. Det betyder, at

bigbandet i dag har et helt unikt arkivmateriale, der bugner af musik signeret af store jazz-ikoner som Bob Brookmeyer, Thad Jones,

Ray Pitts, Jim McNeely og mange flere.



Publikum kan derfor se frem til en koncert, der hylder en perlerække af de gamle mestre i bagkataloget, som hver især har sat sit

præg på den danske og internationale jazzscene siden 1960'erne, og som ikke mindst har været med til at forme DR Big Band.

Kernerepertoiret vil blive udfoldet på ny for øjnene og ørerne af publikum, og DR Big Band viser endnu engang, at de løfter en

ganske særlig musikalsk arv, der stadig genlyder på jazzscenen i dag.



Dennis Mackrel er den oplagte medsammensvorne, når DR Big Band puster liv i ånden fra dengang, de amerikanske jazzlegender huserede på de danske spillesteder. Han er tidligere trommeslager i det navnkundige The Count Basie Orchestra ? den sidste trommeslager Basie selv nåede at hyre i sin levetid, og om hvem han dengang sagde: ?Dennis is already a good drummer, and one day he's really actually going to be a monster.? I dag er Mackrel en fremtrædende arrangør og kapelmester, som blandt andet i perioder har ledet Count Basies gamle orkester og således har cremen af amerikansk bigbandjazz helt inde under huden.



Mackrel har også tidligere dirigeret DR Big Band, og både musikere og dirigent ser frem til at udforske flere facetter af det

samarbejde. Nu giver de derfor et skarpt bud på, hvordan legendernes levendegjorte jazzhistorie lyder anno 2017....



Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus



Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup



Spilledato & tid: 10. februar 2018 kl. 20.00



Billetpris: 175 kr. + gebyr



Pladser: Nummeret