x

Julie Maria + Kirstine Stubbe Teglbjaerg + Penny Police
Plantagehuset
D. 18.05.2018 Kl. 20:00

Ved køb af UNGbillet, skal der fremvises et gyldigt ID ved indgangen. Du må ikke være fyldt 20 år den dag du deltager i arrangementet.

Julie Maria er tilbage med et album, der vil noget. Med dig og mig. Det er uden filter og fyldt med
følelser - helt ærligt - og 100% Julie Maria. Med en stemme og en selvindsigt som de få, stiller hun
skarpt på vor tids største paradoks: Mennesket der har alt, men mangler meningen. Efter års stilhed
har Julie Maria muligvis fundet den. Meningen. Hun har i hvert fald skabt sit mest livsbekræftende og
sanselige album til dato.
Albummet 'Danse Til Vi Dør' udspringer af de refleksioner og erkendelser, hun gjorde sig under en
længere periode væk fra musikken, hvor hun var tvunget til at kigge indad.
En kraftig livsopbremsning, et barn og en masse tanker fulgte, da der til sidst blev stille. Og stilheden
var påkrævet. Til tider enerverende. Men da roen og accepten endelig indfandt sig, blev den
udgangspunktet for de sange der begyndte at blomstre frem igen. Sange der fik lov til at banke på
uden at nogen forventede det. Mindst af alt hende selv.
"Jeg indså at mine mange år med musikken og de livslange ambitioner om at nå frem til stjernerne
havde sat en stopper for glæden - og samtidig det helt åbenlyse i, at vi som kunstnere kun kan skabe
ud af lyst, siger Julie Maria og fortsætter. I den påtvungne stilhed fandt jeg helt nye sider af mig selv.
Jeg fandt en dyb mening i at være her, og jeg fik jordens dejligste søn. Herfra fik skabertrangen helt
nye vinger og fra dette sted er sangene på mit nye album opstået", udtaler Julie Maria.
Julie Marias nye sange er skabt af et afklaret og sejt kvindemenneske, der har brugt sine spørgsmål,
draget sine erfaringer og nu kan stoppe op et øjeblik og nyde udsigten… velvidende at der altid vil
være blåtonede og disede dage. Der er noget bjergtagende, noget vindende og en befriende
hengivenhed overfor livets store spørgsmål på 'Danse Til Vi Dør'. Og så er der rigtig meget af hente
for den, der vil med på rejsen.
"Nogen mennesker bruger det meste af deres liv på at finde tilbage til deres ungdom. Jeg føler ofte,
at jeg er født gammel, men med ungdommens udødelige trang – trangen - og lysten - til at danse til
vi dør" afslutter Julie Maria.

Det er muligt at købe en koncerpakke frem til d. 10/3 - 5 udvalgte koncerter for 250,- + gebyr
10/3 - Niels Skousen // Kristina Holgersen
6/4 - Bisse
14/4 - Thomsen/Nello/Hansen + Kenn Lending
21/4 - Kasper Winding
18/5 - Julie Maria + Kirstine Stubbe Teglbjaerg + Penny Police

Unummererede siddepladser

Kørestolspladser sælges hos Ticketmaster på tlf: 7015 6565.

Læs mere