x
ZIDIDADA

ZIDIDADA
Halvandet
D. 23.08.2018 Kl. 20:00

Evig Sol over Havnen

ZIDIDADA er et af 00-ernes mest leveringsdygtige orkestre, hvad angår ørehængere og evergreens. I dag betragter mange ZIDIDADA som bandet, der introducerede danskerne for evig sol, fest, farver og positive, ja nærmest naive budskaber om at leve livet, gå på vandet og smile til verden. Der er ikke mange i de danske stuer, der ikke kan nynne med på "Zididada Day" og "Princess", eller simpelthen ikke har kunnet få "Walking on Water" ud af hovedet, for gud ved hvilken gang selv i 2018.

ZIDIDADA peakede album og radiorotationsmæssigt i 00érne, men dermed var succesen og historien om bandet slet ikke skrevet færdigt. For ZIDIDADA er ikke et band, der på nogen måde har ligget på den lade side. Energien og kærligheden for solskinsbandet har rykket sig og forplantet sig ude på de danske livescener, hvor bandet i gennemsnit stadig spiller 100 koncerter og festivaler om året.
ZIDIDADA Day – en skøn august aften.

Kom til fest, sol og dans med Jimmy og hans venner i ZIDIDADA

Billettyper:
Billet kr. 200,00 + gebyr

Billet + middag
Pris: kr. 370,00 +gebyr

Billet + VIP spisning (velkomstdrink, middag, ½ fl. Vin og kaffe)
Pris: kr. 540,00 +gebyr

Billet + Ølpitcher 1,6 l (afhentes i "fastbar" - den uden kø)
Pris: kr. 370,00 +gebyr

Billet + Vin (hvid, rød eller Cava) - afhentes i "fastbar" - den uden kø.
Pris: kr. 425,00 +gebyr

Transporten til Halvandet kan snildt foregå på cykel. Kommer man fra Indre By, kan man cykle over Inderhavnsbroen og være på Halvandet på blot 10 minutter. Er man den mere magelige type, kan man tage Buslinje 9A til endestationen på Refshaleøen og vandre de sidste 900 meter fra stoppestedet til Halvandet.
Det er ikke tilladt at medbringe mad eller drikke til Halvandet og det er muligt at købe dejlige drikkevarer og mad i barerne.

Se mere på www.halvandet.dk