x

No More Jacks - Mod Nye Tider
Taastrup Teater og Musikhus
D. 22.09.2018 Kl. 20:00


NO MORE JACKS – MOD NYE TIDER



Efter ti år i selskab med Four Jacks' vidunderlige musik er det tid til forandring for de fire musikalske venner Rossen, Lohmann, Asholt og Heick, og publikum kan glæde sig til et brag af et show, som markerer ti års samarbejde på scenen, - ti års musikalsk venskab.



Four Jacks stoppede samarbejdet i 1964 og overlod scenen til andre kunstnere, som skabte nye fantastiske ørehængere, hvoraf mange er blevet evergreens. Det er disse store hits, de fire venner nu tager under kærlig behandling og fyrer af i kapelmester Peder Kragerups velklingende firestemmige arrangementer. Som altid, serveres musikken indpakket i charme, humor og kærlige drillerier, og med et fantastisk orkester bag kvartetten.



Har man oplevet Rossen, Lohmann, Heick og Asholt i deres sprudlende hyldest til Four Jacks, så kan man denne gang glæde sig til at synge og gynge med på numre som “To mennesker på en strand”, “Susanne, Birgitte og Hanne”, “Tag med ud å fisk” og mange, mange andre ørehængere fra 60’ernes og 70’ernes ind - og udland.



Der er lagt op til herlige aftener i Det KongeligeTeater og efterfølgende på spillesteder i det ganske land.



Vi glæder os til at se jer!







Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus



Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup



Spilledato & tid: 22. september kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.00)



Billetpris: 350 kr. + gebyr



Pladser: Nummererede