x
Talib Kweli (US) - FÅ BILLETTER

Talib Kweli (US) - FÅ BILLETTER
VEGA - Musikkens Hus, Lille VEGA
D. 09.11.2018 Kl. 20:00

VEGA og ICO præsenterer:
Bramfri Brooklyn-rap veteran krydrer gadefilosofi med social bevidsthed
Talib Kweli breder sine politiske og samfundskommenterende raps ud i Lille VEGA d. 9. november.

Talib Kweli er en af rapgenrens mest begavede, socialbevidste og politisk indsigtsfulde repræsentanter. Han fanger straks din opmærksomhed med sin brillante teknik, knivskarpe levering, fængende historier og evnen til at rappe tight over stort set alle slags beats.

Kweli har markeret sig som en rappers rapper, der er dybt respekteret for sine lyriske evner samt politiske og samfundskommenterende tekster. Han har et stort og alsidigt bagkatalog at trække på, som omfatter roste udgivelser helt tilbage fra 1998.

Nyt stjernebesat album
Veteranens ottende album Radio Silence fra 2017 er proppet med features fra en række forskellige prominente navne som bl.a. alsidige Anderson .Paak, gådefulde Jay Electronica, soulsangerne Bilal og BJ the Chicago Kid, coke-rapper Rick Ross og jazzpianist Robert Glasper.

Produktionen er hovedsaligt sjælfuld og jazzet med enkelte afstikkere til trends som trap. Etablerede producernavne som Alchemist og Oh No, men også nyere navne som canadiske Kaytranada og de Soulection-affilierede producere Mr. Carmack & Abjo, har haft en finger med i udviklingen af albummets melodiske output.

Alsidig og erfaren lyriker
Albummets lyriske indhold er lige så varieret som gæstelisten. Emnerne omfatter alt fra politisk bevidst boom bap rap, R&B-kærlighedserklæringer, trap rap med hektiske horn til følsom spoken word.

Kweli udtaler selv: “It’s a musical celebration album. At this point in my career, I’m known for hip-hop and I’m only bringing hip-hop to the table. I experimented with using different musicians such as Robert Glasper to spread my wings musically.”

I sine næsten 20 år i branchen har den produktive kunstner arbejdet sammen med Mos Def (aka Yasiin Bey) som den ene halvdel af Black Star, været partner med producer Hi-Tek på Reflection Eternal-projektet og arbejdet sammen med producerkapaciteter som Kanye West, Pharrell, Just Blaze, J Dilla og Madlib.

Der vil derfor være masser af lyriske udfoldelser at glæde sig til, når Talib Kweli besøger VEGA.

Fakta om koncerten:
Talib Kweli (US)
Fredag d. 9. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 230 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag d. 21. marts kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.


Dørene åbner 19:00

Se mere på
www.talibkweli.com
www.concerts.dk
www.vega.dk