x

Orgelmusik for 4 Hænder Og Fødder
ABILDGÅRD KIRKE
D. 11.07.2018 Kl. 19:30

Orgelmusik for 4 hænder og fødder
Dato: 11. juli 2018 kl.19:30
Unummererede siddepladser

Claus Bach Nielsen, orgel
Søren Rasmussen, orgel

Firhændig orgelmusik så det sprøjter med pompøs klang og elegant fingerspil. Med to organister bag tangenterne får instrumenternes dronning en endnu mere storladen lyd med toner af den romantiske komponist Gustav Merkel og Mozarts velkendte musikalske finurligheder.
Abildgård Kirke byder her på en afvekslende orgelkoncert med 2 organister og 2 til 4 hænder og fødder i spil ad gangen og musik i forskellige stilarter.
Claus Bach Nielsen er uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2006 efterfulgt af videregående studier i London. Til daglig er Claus organist ved Løkken Kirke.
Søren Rasmussen er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efterfulgt af videregående studier i Paris og Leipzig. Siden 1989 har Søren været organist ved Abildgård Kirke, og han er desuden lærer ved Vestervig Kirkemusikskole.

Program: Orgelværker af Gustav Merkel, W.A. Mozart, L.V. Beethoven, Duruflé og Gordon Young

Arrangør: Abildgård Menighedsråd