x

Koncerter På Rådhuset
Det Gamle Rådhus
D. 05.08.2018 Kl. 19:30

Koncerter på Rådhuset
Duo Aros
Dato: 5. august 2018 kl.19:30
Unummererede siddepladser

Mikkel Egelund Nielsen, guitar
Simon Wildau, guitar

Den unge danske stjerneduo Aros blev dannet i 2009, hvor de 2 musikere endnu var studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Siden er det blevet til talrige koncerter i både ind- og udland samtidig med et meget kompetent uddannelsesforløb, der har strakt sig fra det danske til store institutioner i f.eks. Spanien og Tyskland med nogle af guitarens mestre som lærere. De 2 har både hver for sig og som duo deltaget i flere konkurrencer, der har kastet fornemme priser af sig og heriblandt nogle af de helt store i europæisk sammenhæng.
Koncerter på Rådhuset finder sted i den smukke gamle byrådssal i Det Gamle Rådhus i Nørresundby og sætter fokus på perspektivet mellem ældre musik og ny musik, vor egen tids.

Program: Med udgangspunkt i musik fra den klassiske litteratur spiller Duo Aros nyere værker og uropfører et helt nyt værk skrevet til lejligheden af komponisten Martin Lohse.

Arrangør: Ny Musik