x

The Victim (Solo, 50/50 Koncert)
Musikteater Ishøj Kultur Café
D. 10.10.2018 Kl. 19:30

The Victim SOLO (50/50 koncert)

50/50-dogmet er meget simpelt: Der er 50 pladser, og en billet koster 50 kroner. Faktisk er der ikke en fysisk scene, som er hævet op over publikum, og heller ikke stole, der står i snorlige række. Derimod sidder kunstneren i øjenhøjde med publikum, som kan sidde og hygge sig ved caféborde og bare nyde musikken. Det skal være uformelt og nærværende,” siger kulturhusleder Jorge Rivera. ”Musikken skal være akustisk og tæt på publikum, og der kommer til være tre til fem meter mellem publikum og kunstneren, så det bliver en meget intim oplevelse for både pub-likum og for kunstneren. Det vil skabe nogle unikke koncertoplevelser”

Med sin guitar, sin stemme og en parade af hjerteskærende tekster, er publikum i Danmark blevet efterladt mundlamme til The Victims følelsesladede koncerter. Men nu efter et par år alene på de skrå brædder og en masse succesfulde koncerter i både Danmark og Irland, er den 27-årige Kenneth Nefling aka The Victim klar med sin første EP. EP’en med titlen ”Letting Go” er blevet til ved hjælp af nogle af landets dygtigste studiemusikere og med inspiration fra folk-musikkens enorme sangskat.
Førstesinglen ”Bluebird” er allerede blevet taget godt imod af Danmarks Radio P4 og om selve EP’en skriver musikmagasinet 33Plus bl.a.: ”Det er således et åbenlyst talent, der nu endelig springer ud, og 33Plus ser ingen grund til at albummet ikke kan ramme musikhjerterne hos et publikum, som med selvfølgelighed lytter til musik af f.eks. Passenger, Ed Sheeran, Jason Mraz og Josh Ritter.”
Man kan som publikum se frem til en guidet tur igennem følelsesregisteret når The Victim tager ud for at præsentere sangene fra sin aktuelle EP.