x
Mike Andersen

Mike Andersen
KULTURIUM Ishøj
D. 02.02.2019 Kl. 20:00

Mike Andersen med band

Et kendetegn for Mikes mange udgivelser er, at der på hver enkel udgivelse er blevet lagt en ny sten til stien, hvor nye hjørner af soul, blues, roots og rock er blevet betrådt. På samme vis er det 7. album, som på imponerende vis er blevet til inden Mike har rundet de 40 år, også et helt egent lydende album og en helt anden proces har ligget til grund for albummet, end på de forudgående seks albums.

Er det så en helt ny Mike Andersen, du vil lære at kende på ’Devil is Back’? Nej, heldigvis ikke! Men nye facetter viser sig. Det nye album præsenterer en sammensmeltning af svedig blues, soul og rock, en mere rå og udfarende vokal, og de fængende melodier, som giver Mike hans egen plads i et ellers traditionsbundent felt. Sangene har alle et umiskendeligt islæt af den sanger og sangskriver og musiker, som gennem sine mere end 1200 koncerter og mange udgivelser har arbejdet sig hen til den, han er i dag.

Men Mike har turdet lukke andre ind i det mest intime rum overhovedet, i det rum hvor sindet smeder sangene, og det er der kommet nogle ganske fantastiske sange ud af. Ikke mindst med Mads Michelsen som producer og med Joss Stone i duetten, er sangene indspillet med en nerve og et nærvær og et liv, som var det et debutalbum, hvor alt er på ét bræt.


Dørene åbnes kl. 19:00.

Kørestolspladser sælges via Ticketmaster Servicecenter på tlf: 7015 6565.

Gratis garderobe skal benyttes.

Se mere på www.kulturcafe.dk