x

Silent Zone
Nordisk Film Valby, Studie 3
D. 02.08.2018 Kl. 16:00


En knugende tyst og intim affære venter, når Silent Zone inviterer inden for i en dysfunktionel familie. En tabubelagt hændelse har taget sproget fra datteren i huset, og i stedet må hendes bror undersøge og konfrontere fortiden på deres begges vegne.



Louise Alenius skrev sin libretto efter at have indsamlet udsagn fra personer, der har haft overgrebet tæt på – og ved, hvor svært det er at bryde et tabu, når først det har sat sig i hjemmets vægge, i familien, i kroppen.



Silent Zone høstede en række rosende anmeldelser sidste sommer og har også kastet en Carl Prisen af sig for bedste komposition for små ensembler. Forestillingen er desuden nomineret til tre Årets Reumert 2018, nemlig Årets opera, Årets instruktør og Årets scenedesign.



Varighed: 70 minutter uden pause

Entré: 260 kr., ungdomsbilletter til 150 kr.



Dørene åbner først ved forestillingens start. Grundet værkets karakter vil det ikke være muligt at lukke for sent ankomne publikummer ind efter forestillingsstart. Forestillingen foregår på engelsk. Den er ikke velegnet for gangsbesværede. Henvend dig til CPH Opera Festivals sekretariat på [email protected] eller tlf. 51902101 for mere info og muligheder for adgang for handicappede.



Støttet af Statens Kunstond, Bikubenfonden, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA´s Kulturelle Midler.