x

Beats & Bølger - Barselona
Mødested: GoBoat
D. 28.08.2018 Kl. 18:00

Beats & Bølger - Barselona

Bemærk tidsplan:
18:00 - Mødetid hos GoBoat (Islands Brygge 10, 2300 KBH S)
18:20- udsejling
19:00 - koncert
20:30 (senest) - tilbage hos GoBoat

Barselona
Over fire årtiere efter Laid Back mødte hinanden for første gang udgav de to unge mænd Rud Aslak og Rasmus Theodor, som står bag bandet Barselona, deres to EP’er Drengepop og Sommerkys med bl.a. singlerne Et år og Hvornår, som begge pt er blandt de mest spillede sange på hhv. DR P6 og DR P3.
Barselona står for en karakteristisk lyd med et malende, hudløst ærligt tekstunivers om evig sommer og en fin (såvel som forfinet) kærlighed. Bandet giver et unikt indblik i nutidens ungdom med tekster, som kun en ør, damefikseret teenagehjerne kan forfatte dem.

Vigtig info
Billetten inkluderer sejltur i havnen og en koncertoplevelse med din yndlingskunstner.
På aftenen møder du op hos GoBoat på Islands Brygge 10, 2300 KBH S. Her bliver du modtaget af en af vores flinke medarbejdere, som viser dig på plads i en af vores både. Du kan købe drikkevarer hos os - men du er også meget velkommen til at medbringe dine egne, ligesom du også skal være mere end velkommen til at tage egen mad med.
Alle både er udstyrede med redningsveste, og alle må sejle vores både, da de maksimalt kan sejle 6 km/t.
Tag gerne et kig på vores hjemmeside www.goboat.dk for mere info. Her kan du også finde svar på de mest gængse spørgsmål.

Om Beats & Bølger
Med byens liv og lys som kulisse præsenterer vi publikum for en anderledes måde at gå til koncert på. Det er fjerde år i træk, vi afholder Beats & Bølger i Københavns Havn, og vores koncertkoncept er egentlig ret så simpelt: orkesteret er placeret på en flydende koncertpram og publikum kommer sejlende i GoBoats hen til prammen - og så er der flydende koncert midt ude på vandet.

Vi har udvalgt stemningsfyldte og uudforskede områder i Københavns Havn, og med musikken saligt vuggende for ørerne, kommer publikum til at se byen fra en helt ny vinkel.
Til Beats & Bølger kommer vi til at udforske byens akustik og den levende musik. Omgivelserne, vandet og det sociale i at være sammen om noget smelter sammen, mens solen går ned over byens bygninger. I år præsenterer vi et musikprogram på tværs af genrer, så hvad enten du er til pop, reggae, singer-song writing, jazz, eller bare er nysgerrig efter at se, hvad det hele går ud på - så skal du være velkommen.

Om GoBoat
GoBoat-konceptet er grundlagt og baseret på den særlige maritime ånd, som vi selv har forelsket os i, og som vi bestræber os på, at alle vores sejlende publikummer skal opleve. At sejle skal være tilgængeligt for alle, og det kræver hverken bevis eller erfaring at sejle vores både. Vores picnic-både er designet med et bord i midten og med plads til 8 personer, således at det sociale i at sejle sammen er i fokus. Alle GoBoats bliver drevet af solenergi og lydløse elektriske motorer, så du kan samtale, mens du nyder København fra dens smukkeste side.

Unr. siddepladser.

Se mere på www.goboat.dk