x
Danko Jones - FÅ BILLETTER

Danko Jones - FÅ BILLETTER
Pumpehuset, Store Sal
D. 15.12.2018 Kl. 21:00

DANKO JONES
PUMPEHUSET
LØRDAG 15. DECEMBER 2018

Danko Jones spiller brandvarm rock’n’roll sammen med sin trio som også består af John 'JC' Calabrese (bas) og Ricky Knox (trommer). Med en god omgang energi, attitude og et bagkatalog bestående af fængende numre er der dømt underholdning af allerhøjeste kaliber med de canadiske hardrockere, der virkelig formår at sende festen op i allerhøjeste gear.

Danko Jones medvirkede på Volbeats ’Black Rose’ fra deres seneste album ’Seal The Deal & Let’s Boogie’ og han gæstede også deres koncert i Telia Parken i 2017. Senest besøgte Danko Jones og hans rock’n’roll-band Danmark ved dette års COPENHELL festival på Refshaleøen.
Her scorede bandet stærke anmeldelser bl.a. fra Metaladay som skrev følgende om koncerten:
”Den canadiske trio spiller en hård rock n roll og det passede perfekt ind, i fredagens sene nattetime. Bandet udstråler en overdyngende gang energi på scenen, der får publikum godt med på den kolde beton. Bandet skabte liv og glade dage på den lille Pandæmonium-scene.”

Frontmanden Danko er et af verdens mest elskværdige mennesker, han er en sand knokler i rock’n’roll og har også en ganske massiv karriere i Sverige. Han er kendt for sin positive udstråling på scenen og humoristiske sans. Hans knivskarpe stemme kombineret med stærk back up fra guitar, bas og trommer får bandets sound til at gå op i en højere enhed. Dermed kan fans glæde sig til et ægte rock’n’roll bash i Pumpehuset til december.

Billetpriser: 180 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag 13. juli kl. 09.00.

Praktisk info:
Ståpladser
Kørestolspladser købes som almindelig billet.
Evt. rest. billetter sælges i døren.
Dørene åbnes kl. 20.00

Læs mere www.livenation.dk