x

Sovekoncert
Musikhusparken
D. 16.09.2018 Kl. 21:00

Tanken bag arrangementet er, at publikum udforsker deres egne drømme og underbevidsthed gennem maratonkoncerten, der starter søndag aften kl. 21 og slutter mandag morgen med morgenmad og en snak om nattens oplevelser.

Koncerten handler om at introducere publikum til nicheområder, de normalt ikke støder på: ”Formålet med de rolige og meditative musikgenrer som ambient og new age-musikken er at fungere som et roligt og afstressende lydtæppe for lytteren. Derfor er netop meditation et godt værktøj til at skabe de optimale rammer for at lytte til musikken."

Komponisten bag koncertens elektroniske musiklydspor, Karsten Pflum ser også spændende perspektiver i ideen bag en sovekoncert:

"Sovekoncert-formatet er en spændende og særdeles meningsfuld måde at formidle mine ambient-musikværker på. Koncertmusikken tager afsæt i et drømmende lydunivers, og manifesterer sig, som et lydspor til publikums søvn. Til forskel fra den traditionelle koncertform, hvor musikken typisk har en mere lineær tidslinje, spiller tiden og rammerne omkring koncertens musik en væsentlig rolle, idet den giver publikum mulighed for at få en langstrakt og transcenderende oplevelse."

Koncerten slutter mandag kl. 08.00 .

Handicappladser + ledsager pladser sælges via Ticketmaster Servicecenter: 7015 6585.
Handicapplads sælges som almindelig plads og ledsagerplads er gratis, dog + gebyr, såfremt ledsagerkort kan fremvises i indgangen.

Læs mere