x
Karl William

Karl William
Sønderborghus
D. 02.03.2019 Kl. 21:00

LIVET, FALDET & ALT DET ANDET TOUR
”På ret kort tid er det lykkedes Karl William at skabe en lyd, der er helt hans egen. Det startede med r’n’b, men med tiden er hans drømmende musik blevet en slags afdæmpet, stemningsfuld pop. Som om Karl William altid ser verden gennem en semigennemsigtig dis.”
Karakteristikken stammer fra Soundvenue – der nævnte Karl Williams andet album som et af dem, de virkelig håbede på at høre i 2018. Og her d. 5. Oktober rammer albummet “Livet, Faldet & Alt Det Andet” så endelig musik tjenesterne.
Karl Williams stærke fortolkninger i sidste års Toppen af Poppen har, sammen med de tre singler, det også blev til i 2017 (”Forstenet”, ”Lidt af gange” og ikke mindst kæmpehittet ”Om igen”), i den grad også skærpet forventningerne. Og i 2018 har Karl William sat sig på radiofladen sammen med Burhan G og nummeret “Samme Vej”.
I 2016 blev Karl William tildelt en af dansk musiks største hædersbevisninger, i form af P3 Prisen. Et foreløbigt højdepunkt i en karriere, der vel nærmest kun har bevæget sig opad. Sammen med sine homies i musikkollektivet Hukaos var Karl William bannerfører for en ny lyd i dansk musik – i Berlingske beskrevet som: ”en dansk variant af en større international strømning ført an af de canadiske sangere Drake og The Weeknd, der i de senere år har haft stor succes med følsomme fraseringer, selvudleverende tekster og et stilet lyddesign fuld af lilla røg og narkotisk slæbende beats.”
Ståpladser
Kørestolspladser sælges som alm. billet.
Ledsagerordning - kontakt Sønderborghus på 88 72 42 36 inden billetkøb.
Varighed ca. 2 timer
Læs mere på www.sonderborghus.dk