x

CPHPHIL 60 Minutes of Bisse
Konservatoriets Koncertsal
D. 30.01.2019 Kl. 18:30




Bisse

Copenhagen Phil



Dirigent / Hans Ek

Arrangør / Adi Zukanovic



'Tanmaurk' (uropførelse) m.m.



30. januar 2019 kl. 18:30



60 MINUTES OF BISSE - FÅ BILLETTER



Copenhagen Phil møder Bisse – én af de mest originale artister på den danske koncertscene – og præsenterer et helt nyt album, som uropføres den 30. januar 2019 i Konservatoriets Koncertsal.




Koncerten er en del af orkestrets '60 minutes festival' og præsenterer Bisses kommende og niende album ’Tanmaurk’ – Bisses egen personlige Danmarkshistorie. Et album, der er indspillet med symfoniorkestret og bandet, og som udkommer den 23. november 2018.



60 minutes koncerten har ’Tanmaurk’ som det musikalske omdrejningspunkt og vil præsentere en helt anden side af Bisse bl.a. inspireret af den sene Scott Walkers værker. De nye sange vil – sammen med en række numre fra bagkataloget – blive uropført ved koncerten. Samspillet med orkestret giver Bisses sange et udpræget symfonisk og storladent svæv.



‘Tanmaurk’ er Bisses Danmarksekspedition, hvor han udforsker nye sider af den danske historie og kultur. Hans forsøg på at tilegne sig sit moder- og fædreland. Her besynger Bisse det Danmark, han har set og lært at kende; landet med de flade marker, flade huse og deres fladlandsbeboere. Som løsrevne billeder af Bisses Danmark. I flere af dem indgår lokale danske stednavne, der således tilsammen optegner Bisses Danmarkskort. ‘Tanmaurk’ er det direkte oversatte ord for ’Danmark’, som det fremstår på Jelling­stenen, hvor landet nævnes for første gang på dansk jord.



Pianisten og komponisten Adi Zukanovic, der i forvejen spiller med Bisse, og som har erfaring med Copenhagen Phil fra tidligere 60 minutes koncerter, er arrangør på de nye sange.



___________________________________________________________________________________________________________



Arrangør: Copenhagen Phil

Varighed: ca. 60 minutter



Dørene lukkes præcis

Overtøj og større tasker må ikke medbringes i salen

Garderobeafgift inkl. i prisen