x

BOY PABLO
Train
D. 18.01.2019 Kl. 21:00

Boy Pablo er blevet kaldt Norges svar på Mac Demarco, og har netop udgivet ep’en Soy Pablo til stor begejstring hos anmelderne verden over.

Den 19-årige sangskriver Pablo Muñoz debuterede med projektet Boy Pablo i 2016, og fik sit internationale gennembrud med nummeret ”Everytime”, efter det gik viralt på Reddit og YouTube med over 30 millioner afspilninger. Den internationale indie-presse fulgte med, og den unge nordmand blev hurtigt blåstemplet af prominente musikmedier som Pitchfork, The FADER, Pigeon & Planes og RedBull Sound Select:

"The kind of balmy daydream music that perfectly assuages the sting of a breakup...a charming bedroom-pop roughness" - Pitchfork

"There's something special going on here" - Pigeons & Planes

"Dazzling pop" - Wonderland

Pablo er født og opvokset i Norge med chilenske forældre og beskriver projektet som hjertefølt musik fra en ung chilener. Den nye EP Soy Pablo er en samling soul-poppede, solbeskinnede sange, med et strejf af melankoli og sårbarhed - og understreger hans førerposition i den nye generation af genreløse artister, der finder inspiration i alt fra 60’ernes sangskrivere, garagebands, hiphop og r&b.

På scenen har Boy Pablo sine bedste musikalske venner med sig, og sammen har de blandt andet spillet for det norske kongehus, i norsk P3 og til Pitchfork Music Festival Paris. Fredag 18. januar kan det danske publikum opleve dem i Aarhus for første gang.

Ståpladser
Dørene åbner en time før

Handicapbillet købes hos Ticketmaster på tlf.nr. 7015 6565.
Handicapbillet er inkl. 1 ledsager.
Gyldigt ledsagerkort skal fremvises.
OBS: Begrænset antal.

Se mere på www.train.dk