x

Martinis for Børn
Jazzhus Montmartre
D. 03.02.2019 Kl. 11:00

Kira Martini (Vocal/Guitar / DK)
Mads Søndergaard (Piano/Harmonica / DK)
Peter Marott (Trumpet / DK)
Morten Ærø (Drums / DK)
Henrik Silver (Sousaphone / DK)

Jazzsangerinde Kira Martini og hendes storswingende jazz-krokodiller er en festlig cocktail for børn og voksne. Sprudlende rytmer fra syd og nord, spilles og synges i et univers fuld af leg og improvisation. Sangene er skrevet af Kira og handler om stort og småt i livet, om pudsige skabninger og finurlige møder. Om Brasiliens rytmer, og om at huske at bruge sin fantasi. I 2015 udgav de pladen ?Boogie-Woogie-Jazz?, som samme år kom blandt finalisterne til Årets BørneJazz Navn.
?Kira Martini er en blændende sangerinde, med et fantastisk varieret repertoire, og så kan hun i den grad komme i kontakt med børnene på en fuldkommen afslappet og naturlig måde.? - Niels Rasmussen, Gladsaxe Bladet.