x

Red Bull Music Presents: Stripped Sessions: Nicklas Sahl, Goss & Yulez
Absalon
D. 27.11.2018 Kl. 20:15

Red Bull Music inviterer til årets sidste udgave af “Stripped Sessions” den 27. november. Efter to udsolgte aftener i Hotel Cecil rykker formatet videre til det hyggelige folkehus Absalon på Vesterbro for en akustisk aften med Nicklas Sahl, Goss og Yulez.

Hvad får man, hvis man fylder Absalon med pallesofaer og stearinlys en ganske almindelig hverdagsaften og tilsætter tre artister, som hver især er fængslende i akustiske udgaver? Forhåbentlig lidt efterårsmagi. Det er tid til årets tredje og sidste Red Bull Music Presents: Stripped Sessions, hvor publikum får lejlighed til at se nogle af de mest lovende artister her til lands i eksklusive koncerter. De fleste lag er skåret fra, så kun det reneste står tilbage denne aften: Sangskrivningen, vokalen, melodierne, sjælen – og historierne bag sangene, fortalt af artisten i øjenhøjde med publikum.

Om artisterne:

NICKLAS SAHL er den charmerende, unge popsanger, som har fået et utroligt gennembrud i 2018. Ovenpå bunkevis af streams på debutsinglerne ”Hero” og ”New Eyes” og blandt andet en koncert på selveste Bøgescenerne på Smukfest i august, har han netop udgivet en debut-EP. Denne aften i Absalon kan du glæde dig til at høre Nicklas spille sangene i helt nedskalerede versioner, og fortælle en historie eller to om dem. Mens du ligger i sækkestole og glemmer, at det er efterårstrist udenfor.

GOSS er det melodiske projekt fra den tidligere Reptile Youth-frontfigur Mads Damsgaard. Men selvom du sikkert kender Mads fra seriøse energiudladninger på scenen med Reptile, vil det alligevel undre os, hvis han vover sig ud i et stage-dive i Absalon. Den 27. november kan du nemlig nyde Goss-projektet fra tætteste hold. Det er melodi og følelser, men det er også dansable r&b-produktioner. Så der er lagt i kakkelovnen til en spændende og flersidig koncert med Goss, når han tager sine sange med i alternative versioner.

YULEZ er meget mere, end et smukt ydre. Der kommer nemlig fængslende og selvsikre produktioner ud af den ultraspændende, danske sangerinde, du meget muligt har hørt i radioen allerede. Hendes førstesingle ”Tough Knuckle” blev Ugens Uundgåelige på P3, og lige nu kører ”Major Friend” i rotation. Efter sigende kommer der meget mere nyt musik lige på den anden side af nytår, så mon ikke vi kan glæde os til en forsmag til ”Stripped Sessions”.

Praktisk information
Dørene åbner kl. 20.15, koncerterne starter kl. 21.00. Billetprisen i forsalg er 50 Kr. + gebyr. Evt. resterende billetter sælges i døren til 100 Kr.

Særlige bestemmelser
Red Bull foretager audio, visuelle og audiovisuelle optageler (lyd, foto og video) under hele arrangementet. Ved køb af billet og deltagelse i arrangementet giver køber/gæsten tilladelse til at:

Red Bull må anvende køber/gæstens navn, billede, video, stemme og medvirkende til ethvert formål – både kommercielt og non-kommercielt – på tværs af alle medier i hele verden uden tidsbegrænsning. Herfra undtaget er above-the-line marketing og salgsmateriale.

Red Bull må bruge materiale produceret i forbindelse med eventen til broadcast, skærm, display, reproduktion – og generelt gøre det tilgængeligt for offentligheden på tværs af alle medier (inkl. radio, tv, web, sociale medier, print, biografer og events). Red Bull må lave ændringer i og til materialet og må bruge sådan ændret materiale uden restriktioner. Herudover må Red Bull videregive rettighederne til materialet til enhver tredjepart.

Køber/gæst giver Red Bull tilladelse til at bruge optaget/produceret materiale uden købers/gæstens efterfølgende godkendelse og accepterer at køber/gæst muligvis ikke vil blive nævnt som medvirkende i event/materiale. Køber/gæst accepterer ligeledes at vedkommende ikke vil modtage betaling eller kompensation for medvirken med mindre der er indgået en særskilt skriftlig med Red Bull herom.

Arrangør
Red Bull Denmark ApS, Sankt Petri Passage 5, 4., 1165 København K. Kontakt arrangør på: [email protected]