x

Musikorkesteret
Mojo Blues Bar
D. 23.02.2019 Kl. 22:00

Ståpladser

I første halvdel af 80erne var MUSIKORKESTRET landets travleste orkester med 250 årlige koncerter og festivaloptrædener. Gruppens varemærke var virtuost spil, uforudsigelige og frygtløse kollektive improvisationer, melodiøse sange – og ikke mindst et medrivende groove. De fire personligheder indtog de største og mindste scener med samme spilleglæde og selvfølgelighed. MUSIKORKESTRET indspillede 3 albums, men bandet var et udpræget liveorkester, og deres unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig enestående på den danske musikscene.
I de mellemliggende 25 år har mange forgæves forsøgt at overtale orkestret til at samles - hvis bare for en enkelt koncert. - og i december 2010 lykkedes det. Gruppen spillede noget de selv døbte deres ”25-års-pause-jubilæumskoncert” på Platancaféen i Vordingborg.
Spillestedet blev kimet ned af fans fra hele landet – og MUSIKORKESTRET morede sig herligt.
Siden er Musikorkesteret blevet til en trio men musikken er stadigvæk legende improviseret og frygtløst velspillet og vi glæder os til et genhør denne lørdag i februar.

Dørene åbner kl. 20
Man kan reservere en siddeplads ved at skrive til [email protected]
Uafhentede billetter sælges i døren.

Læs mere på www.mojo.dk