x

Kultursuppe Med Mette Rønne
Teatersalen v. Grønnegades Kaserne Kulturcenter
D. 26.03.2019 Kl. 18:30

DANSK RAKKERPAK & FASTER COOL - Næstveds Internationale Egnsteater - præsenterer:



KULTURSUPPE MED METTE RØNNE




Sted: Teatersalen v. Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Dato: 26.03.2019 kl. 18.30

Dørene åbnes: Kl. 18.00 - og publikum placeres ved langborde

Varighed: 2-3 timer

Suppe: Kartoffel-porre suppe m. bacondrys og brød af en god krumme



HOVEDRET: METTE RØNNE LEVERER: "DEN KOMISKE TRAGEDIE" - en komedie om at finde sin rolle ...



En skuespiller og hendes rolle skal sammen spille en vigtig scene, men det går ikke helt som planlagt! Skuespilleren bliver lammet af nervøsitet og rollen må tage over. Rollen befinder sig derimod godt i spotlightet, rank og stolt suger den lyset til sig. Så meget at skuespilleren må kæmpe for at overtage scenen igen. Måske var det rollens plan helt fra start?



En hyldest til fantasien



Den Komiske Tragedie handler om angsten for at fejle. Om alligevel at satse alt og kaste liv og sjæl tilbage på scenen for at gøre det man drømmer om. Det er en historie om at blive sig selv og om at lytte til den lille stemme indeni, der nogle gange siger noget klogt.



Forvent intelligent historiefortælling tilsat komik, fysik og eftertanke i denne anderledes poetiske komedie, der vender teatret på hovedet i en hyldest til fantasien, livet og ja.... skuespillet!



"Det er simpelthen virtuost det Mette Rønne laver... Det er forbilledligt skuespillerarbejde, præcist og gennemarbejdet, og det er dødsens charmerende..." / TEATERAVISEN



Varighed: 75 min. uden pause / Instruktion: Anders Brink Madsen / Medvirkende: Mette Rønne



DANSK RAKKERPAK & FASTER COOL's garvede serveringspersonale vil som sædvanligt kræse om publikum og udsætte dem for diverse hilse, spise - og takkesangs-ritualer.