x
Saveus

Saveus
Aarhus Congress Center
D. 20.04.2019 Kl. 20:00

KONCERTEN AFHOLDES I AARHUS CONGRESS CENTER

Danske SAVEUS, med Martin Hedegaard i front, kan allerede nu se frem til endnu en udsolgt Danmarksturné til november. Ovenpå en særdeles anmelderrost livesommer, og grundet den massive efterspørgsel, offentliggøres nu to arena-shows til april næste år.

Det er kun tre år siden, at SAVEUS debuterede med en kraftfuld fremførsel af singlen 'Levitate Me' til P3 Guld og vakte opsigt med sin storladne, elektroniske soul. Siden er det blevet til flere hits, som ’Time Can Heal a Man’ og senest ’Ready to Die’ fra debutalbummet, ’Neuro’, mens SAVEUS, sideløbende med udgivelserne, har markeret sig som et af tidens absolut bedst anmelderroste livenavne herhjemme – og med en trofast fanbase, som kun er blevet større.

Denne sommer har både budt på store festivalkoncerter på Bøgescenerne til Smukfest samt åbningen af Orange Scene på årets Roskilde Festival, som kastede både 5- og 6-stjernede anmeldelser af sig. Allerede i foråret var kvartetten på landsdækkende turné, som hurtigt gik fuldstændig udsolgt. Nu kan bandet se frem til årets anden udsolgte Danmarksturné til november.

I dag annoncerer SAVEUS to arenakoncerter i 2019. Det sker den 19. april i det, til den tid, genåbnede KB hallen i København samt dagen efter i ACC i Aarhus.



Handicappladser er inkl. 1 gratis ledsager og sælges via Ticketmaster Service center: 7015 6565.
Gyldigt ledsagerkort skal medbringes på aftenen.

Arrangør: Train Live & Musikhuset Aarhus
Se mere på www.train.dk