x

Berlev’s Rock’n’Roll Hotel
MantziusLive
D. 04.10.2019 Kl. 20:00

Legendariske Søren Berlev (Gasolins trommeslager) har i flere år arbejdet på at skrive nyt materiale og har til lejligheden samlet et band omkring sig, der formår at formidle musikken videre på en levende, inddragende og musikalsk måde. Berlev’s Rock’n’Roll Hotel består af den energiske forsanger Esben Hegelund; på guitar har vi ekvilibristen Erik Winther, som bakkes op med en solid og levende bas fra bandets yngste medlem Søren Fjalland og så selvfølgelig med tunge indspark fra Søren Berlev selv på trommer.
Nu har Søren Berlev og hans Berlev’s Rock’n’Roll Hotel indspillet nyt album hos Flemming Rasmussen i hans legendariske Sweet Silence Studios. Da Sweet Silence i sin tid åbnede - den 7. april 1976 - var Gasolin det første orkester til at indspille i studiet. Nu er studiet, efter en årrække at have holdt til i Helsingør, flyttet tilbage til København, og hvem var det første band til at indspille der? Det var såmænd Søren Berlev med hans nye band Berlev’s Rock’n’Roll Hotel og albummet ”You Can Make It” (2018). Ringen er sluttet! Gå ikke glip af en god gang old school rock’n’roll med rødder i 70’ernes rockscene, der samtidig har støvlerne solidt plantet i den lidt mere syrede, melodiske rock anno 2019, når Berlev’s Rock’n’Roll Hotel giver koncert på MantziusLive.

Dørene åbner kl. 19. Koncertstart kl. 20. Unr. siddepladser.

Læs mere