SØREN HUSS - FÅ BILLETTER

SØREN HUSS - FÅ BILLETTER
Train
D. 12.10.2019 Kl. 21:00

Såfremt der ikke er flere ledige billetter kan du skrive dig på vores venteliste: TRYK HER.

Søren Huss udgav senest sit 3. studiealbum ”Midtlivsvisen” i november 2017, som han selv beskrev som en plade til voksne mennesker. En søndagsplade. En plade til dagen derpå. Dagen efter ungdommen. Albummet har langsomt men sikkert udviklede sig til et triumftog for den gode Hr Huss. Albummet er gået guld og har solgt over 10.000 eksemplarer og fik bl.a en steppeulv for årets album. De sidste par måneder har Søren Huss været i skrivemode og foråret skal derfor bruges til at indspille nyt materiale. Om det bliver til album, Ep eller singler ved ingen, men ny musik skal der i hvert fald indspilles og det skal blive spændende at se, hvad det bliver til.

I de seneste år har den tidligere Saybia frontfigur spillet for udsolgte kirker over overalt i landet. Nu er Søren Huss endelig klar til at indtage landets spillesteder. Søren fortæller selv :

Jeg har de sidste par år kun spillet koncerter for siddende publikum med undtagelse af lidt festivaler og det har været fantastisk. Helt utroligt mange uforglemmelige øjeblikke. Men under sidste tour med Hussband, faktisk midt i Ingen appel, mens jeg stod og slog på min guitar med en trommestik og dansede rundt samtidig med, at Hussbandet strakte ben, opstod et behov for at spille for et stående publikum. Så derfor ligger der nu en tour i efteråret 2019 rundt på de danske spillesteder. Jeg glæder mig til at danse med jer!

Dørene åbner en time før

Handicapbillet købes hos Ticketmaster på tlf.nr. 7015 6565.
Handicapbillet er inkl. 1 ledsager.
Gyldigt ledsagerkort skal fremvises i døren.
OBS: Begrænset antal.

Se mere på www.train.dk