x

Halbal for De Voksne Med Stig Rossen & Vennerne Samt Disco 77
Bogense Hallerne
D. 18.04.2019 Kl. 18:00

Unummererede siddepladser

SpisRockDans Halbal i Bogense Hallerne Skærtorsdag den 18. april
med Stig Rossen & Vennerne samt Disco 77

Lions Bogense indbyder for 7. gang til ”halbal for de voksne” med spisning og dans. Efter 5 år med 2
forskellige orkestre på scenerne hvert år, har Lions ligesom sidste år, engageret en af Danmarks absolut
bedste sangere Stig Rossen sammen med de oprindelige Bamses Venner. Det populærere
70´mobildiskotek - Disco 77 sørger også for stemningen forbliver i top hele aftenen.

SpisRockDans fyldte Bogense Hallerne til bristepunktet sidste år og alt tyder på det samme sker i år.
Publikum og sponsorerne er super klar, fortæller SpisRockDans udvalgsformand Kjeld Aurbo Pedersen, og fortsætter. Vi har mange som reserverer bord allerede nu via vores web side, billetsalget er ligesom sidste år online på Ticketmaster og hos Imerco samt Nordfyns Bank i Bogense. Vi har kun 620 pladser og sætter en ære i at alle får en god aften med hygge, lækker mad og super god dansemusik.

Flemming ”Bamse” Jørgensen sang sig i sin tid langt ind i den danske folkesjæl og blev en del af vores
fælles kulturarv. Med sin karakteristiske stemme og sin sikre fornemmelse for det folkelige syng-med hit er Bamse manden bag en lang række perler i den danske sangskat.

Stig Rossen & Vennerne har sat sig for, at alle disse vidunderlige sange ikke skal gå i glemmebogen, så de turnerer land og rige rundt for at hylde Bamse og hans livsværk. Stig og de oprindelige musikere fra Bamses Venner genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits: Vimmersvej, Jeg elsker kun dig, Kongens Have, Hvorfor går Louise til bal, Se min læge er diktator, I en lille båd der gynger og mange, mange flere.

Som Stig Rossen siger i starten af hver koncert: ”Den bedste måde, vi kan hylde Bamse på, er at have en
fest!” Og fest bliver der – hver gang! Når strengene slås an til ”Vimmersvej” som første nummer, er der også dømt fællessang.

For at komme i den rette stemning genopstår det populærere Disco 77 for en enkel aften og spiller retro
musik fra 70´og 80´erne. Hits fra disco-tiden som vi alle kan synge med på, vil igen fylde dansegulvet.

SpisRockDans serverer en lækker 3 retters menu leveret af Bogense Hotel, efterfulgt af non stop musik.
Ingen pauser – høj stemning. Spisningen starter kl. 19.00 – og fra kl 21.00 – 01.00 er der danseparty.

Benyt lejligheden til at få rystet vinterkulden af sig, komme i godt humør og få en dejlig aften ned af ”memory lane”.

Følg med på Facebook & www.SpisRockDans.dk