x

Madsen, Møller Og From
MantziusLive
D. 20.11.2019 Kl. 20:00

Sidste gang denne favorit trio besøgte Birkerød, var der bragende udsolgt og op til flere stående applauser. Derfor er det en stor fornøjelse igen at kunne sige velkommen til Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From, når de i 2019 tager på akustisk turné og lægger vejen forbi Birkerød.

Har man bare én gang oplevet Madsens akustiske triokoncerter, ved man, at dette er den
allerbedste måde at komme helt tæt på den vestjyske rockpoet. Sammen med guitaristen Knud Møller og percussionisten Henrik From er Johnny Madsen igen på landevejen - tilbage i stærkeste startopstilling. På deres vej vil Johnny Madsen, Knud Møller og Henrik From servere såvel højdepunkter som skæve øjeblikke i de neddroslede, men alligevel højtflyvende akustiske versioner af Madsens sange, der er trioens varemærke.

Ud over de akustiske koncerters fortættede intimitet, er der samtidig mulighed for på klods hold at opleve Knud Møllers indfølte bluesguitar. Kompetent og beskedent eksekverer ”sideman” Møller rollen som leadguitarist og demonstrerer, at det akustiske udtryk på ingen måde er en hæmsko for hans ekvilibristiske udfoldelser. Alt imens at han sammen med bagstopperen Henrik From standhaftigt må lægge skuldre til Madsens mange kammeratlige drillerier. Ud fra denne grundtone af joviale indspark anlægger orkestret så den ligefremme og uimponerede tilgang til musikken, som efterhånden er blevet det garantimærke, man kan sætte på alt, der kommer fra Johnny Madsens hånd.

Dørene åbnes kl. 19:00 - Nummererede siddepladser

Læs mere