x
Mike Andersen Solo

Mike Andersen Solo
Pavillonen Pavillonsalen
D. 12.10.2019 Kl. 20:00

Alene og milevidt omkring

En aften i Pavillonen med Mike Andersen plejer at involvere et fedt band og fuld tryk på volumen – på den fede måde. Men nu er det tid til noget nyt.
Mike Andersen giver til efteråret en sjældent set og eksklusiv solokoncert i den gamle Pavillonsal, hvor vi sætter op med hyggelig cafe-stemning og lys på bordene. Det bliver tæt på og helt intimt, når han gæster os med sange fra det nye soloudspil ”Million Miles” i bagagen.

Mike Andersen har i alt udgivet syv album med band og spillet et utal af livekoncerter. En million mil på landevejen, er det nok næppe blevet til, men det er tæt på. Mike Andersen og hans band har nemlig gennem de sidste 20 år kørt landevejene i Danmark og resten af Europa tynde. Og der er stadig mange flere kilometer i dem.

Men lige nu skal Mike Andersen altså møde sit publikum helt alene – både på albumudgivelse og på en forstående soloturné i efteråret. - Jeg har altid stræbt efter at lave sange som kan holde til at blive fremført af bare mig selv og en guitar. Alligevel har jeg aldrig før turde udgive eller spille dem live på den måde. Det er på tide nu, siger Mike Andersen. At turde stå alene Mike Andersen begyndte at spille guitar og synge, da han var ganske ung.

Der skulle år på bagen, en vis portion mod og ro til før han nu, som 42-årig, turde kaste sig ud i at stå alene på scene - og på plade. Og så selvfølgelig udvikling, både som mand og musiker. - Én af de ting jeg har fået ud af at blive ældre er, at jeg har fået taget toppen af den indre uro og ængstelighed. Derfor er jeg hellere ikke længere så bange for at søge ind i det rum, hvor man kan høre al larmen, fordi der ikke er noget til at overdøve den. Faktisk er jeg efterhånden blevet helt vild med det rum af intensitet som jeg oplever, når jeg er alene med publikum. Han har dog på ingen måder planer om at droppe sit band.- Jeg ELSKER stadig at stå med mit band, og er vild med den energi og power, der er at hente der, siger Mike Andersen, der i første omgang glæder sig til de kommende solokoncerter.

Vi ses i Pavillonen

Pavillonsalen

Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 195,- kr. / i døren 220,- kr.
Billetpris for UNGBILLET - under 22 år i forsalg 150,- kr. Gyldigt ID medbringes.


Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Læs mere på Pavillonen.dk