x

Partout - EARLY BIRD - TINDERBOX 2020 - UDSOLGT/VENTELISTE
Tusindårsskoven
D. 01.01.1970 Kl. 01:00

Såfremt der ikke er flere ledige billetter kan du skrive dig på vores venteliste: TRYK HER.

Tinderbox er Odenses faste samlingspunkt, hvor hele byen fester med tusindvis af gæster og internationale megastjerner enten på de store scener eller på Magicbox. Den smukke Tusindårsskov danner gennem tre dage ramme for store musikalske oplevelser, og i samarbejde med byens restauratører, studerende, kunstnere og entreprenører skabes et univers, hvor man også kan dyrke det sociale, det kulinariske, det skæve og skøre, det hyggelige og meget mere.

Tinderbox fandt sted for første gang i 2015, hvor omkring 27.000 gæster og frivillige besøgte Tusindårsskoven i Odense. Hovednavnene Robbie Williams, Calvin Harris, Major Lazer, Ellie Goulding og Faith No More underholdt til premieren sammen med mere end 50 danske og udenlandske artister fordelt på 5 scener - herunder den elektroniske scene Magicbox.

Siden da er festivalen vokset til 40.000 gæster hvert år, og gennem tiden har navne som Rammstein, David Guetta, Volbeat, The Killers, Kings of Leon, Pet Shop Boys, Depeche Mode, Jack White og senest Neil Young, Miley Cyrus og Swedish House Mafia stået som hovednavne på Tinderbox. Festivalpladsen er siden premieren også blevet udvidet med områderne Groovebox og Moonshine, og events som Tinderbox Comedy og åbningskoncerterne med vinderne af Tinderbox Band Battle trækker nu også et stort antal gæster til festivalen, der i dag står som en vigtig del af kulturlivet på Fyn.

Læs mere om Tinderbox på Tinderbox.dk.