x

Bonnie Bishop (US)
Pavillonen Pavillonsalen
D. 26.10.2019 Kl. 20:00

Hun har været forbi Pavillonen før hvor hun leverede en intet mindre end fremragende koncert. Mange sammenligner hende med Bonnie Raitt, som hun i øvrigt skrev en sang til, på albummet ”Slipstream” i 2012 og igen ét i 2016 til albummet ”Dig In Deep” og både repertoire- og stemmemæssigt er de to tæt på hinanden.

Bonnie Bishop havde efter mange års endeløse turnéer på små klubber og bowling haller i USA i 00’erne, egentlig opgivet karrieren og meldt sig til semesterstart på Universitetet, men en af hendes faste støtter overtalte hende til at fortsætte karrieren og satte hende i kontakt med stjerneproduceren Dave Cobb( Jason Isbell, Chris Stapleton, Sturgil Simpson & Brandi Carlisle) og sammen producerede de hendes store gennembrudsalbum ”Ain’t Who I Was” fra 2016. Albummet fik kanonanmeldelser i ’Rolling Stone’, ’New York Times’, ’ The Washington Post’ og i ’The Houston Press’ udråbte man hende til ” new queen of country soul”! Albummet ”The Walk” fra 2018 blev også rigtig godt modtaget og senest har hun lavet et akustisk ’low-fi’ album ” House Sessions Vol. 1, men det er med band hun kommer forbi Pavillonen til efteråret, som foruden Bonnie på vokal ok keyboards også er Ryan Tharp - electric gtr, lap steel, BGVs, Harmoni Kelley - bass, BGVs & Clint Kirby - drums and percussion.

Pavillonsalen

Unummererede pladser

Dørene åbnes kl. 19:00.
Billetpris 125,- kr. / i døren 150,- kr.
Billetpris for UNGBILLET - under 22 år i forsalg 50,- kr. Gyldigt ID medbringes.

Kørestolsplads inkl. ledsager kan købes hos Pavillonen på tlf: 8632 1633

Læs mere på Pavillonen.dk