Troels Trier
Kulturium MusikTeater
D. 31.01.2020 Kl. 20:00

Troels Trier Solo - Fra Røde Mor til Grøn far
En sand multikunstner kommer til Kulturium.

Troels Triers største ønske i forbindelse med sin 80 års fødselsdag til januar 2020, er at komme på turne igen og møde publikum endnu en gang, og det ønske opfylder vi da hellere end gerne.

Troels Trier er musiker, sanger, entertainer, skuespiller, komponist, forfatter, billedkunstner, keramiker og meget mere og kan med rette beskrives som en multikunstner. Troels har igennem tiderne underholdt publikum med sine fantastiske sange, helt specielle stemme og uudtømmelige energi - uanset om det har været dansk pop med Rebecca Brüel eller med kunstnerkollektivet Røde Mor.

Man kan kort sagt forvente hvad som helst, når Troels står på scenen, hvor han synger både gamle og helt nye sange.

Der venter publikum en oplevelse udover det sædvanlige.

Unummererede siddepladser.