x

Fraads
URT Huset
D. 07.09.2019 Kl. 22:00

FRAADS ANNONCERER TOUR EFTER ET SKELSÆTTENDE 2018, NY SINGLE OG ANMELDERROSTE KONCERTER

Med hitsene ’Heroppe’ og ’døde i dine arme’, den seneste EP ”FRYYS”, Soundvenues fremtidspris samt fællesturnéen med Lord Siva og Artigeardit, har FRAADS overbevist både publikum og anmeldere, at duoen er det næste store hiphop navn i Danmark.

FRAADS er en dansksproget hiphopduo bestående af Papa Erotic og David Engelbrecht. Lyden er en spydspids gennem luften, spiddende og kontrastfuld, svagelig og stærk, elektronisk og akustisk. Det tematiske omdrejningspunkt er frådseri overfor mådehold – ’Er jeg i balance, eller river jeg alt fra hinanden?’. Tekstuniverset udforsker temaer som kærlighed, selvynk, sandhed fanget mellem en drømmeverden og sanseverden.

Ovenpå en vellykket fællesturné med Lord Siva og Artigeardit, annoncerer FRAADS nu to koncerter i hhv. København, Lille Vega og Aarhus, Radar til oktober. Dette kommer ovenpå, at deres seneste single ’døde i dine arme’ blev P3s uundgåelige. Fornyeligt kvitterede Gaffa med en 5-stjernet anmeldelse, for deres SPOT Festival optræden, med ordene: ”Og pulsen hos fansene føles tung og spændt, da hele foretagendets charme udspiller sig som en eksklusiv klub, hvor ikke mange lukkes ind. Men hedonisme har vel bare fået et nyt ansigt i lille Danmark, og det ansigt er FRAADS.”

FRAADS seneste EP fra slut 2018, ’FRYYS’ er en helstøbt udgivelse, der i høj grad udtrykker en lyst til at gå nye veje med genren. ’FRYYS’ arbejder med temaer som død, skam, kærlighed og stoffer. EP’en fik mange rosende ord med på vejen fra både Politiken, Noisey Danmark, Soundvenue, hvoraf sidstnævnte udråbte den til at være et af 2018’s bedste danske albums.

”FRAADS smadrer alle dine idéer om dansk rap” skrev Noisey i deres portræt om den unge hiphop duo. På scenen er FRAADS nemlig en energiudladning, der kombinerer det håndspillede med det programmerede. Resultatet er en levende, sveddryppende og inddragende liveoplevelse. Udover de to koncerter til oktober, kan duoen opleves på blandt andet Distortion, Heartland Festival, Generator Festival og Nibe Festival.

Ståpladser
Døre: kl.20.00.

Kørestolspladser sælges hos Ticketmaster på tlf: 7015 6565.

Læs mere