x
Kwamie Liv

Kwamie Liv
Musikhuzet Bornholm
D. 15.02.2020 Kl. 20:00

Toppen af Poppen-aktuelle Kwamie Liv annoncerer landsdækkende forårs tour 2020.

I slutningen af 2018 udsendte Kwamie Liv sit længe ventede debutalbum “Lovers That Come and Go”, og siden da er det gået stærkt for den danske-zambianske sangerinde.

På kort tid har Kwamie fået opbygget en solid fanbase på tværs af Europa, hvor hendes musik har været i rotation på Fransk og Engelsk radio, mens hun også hypes af både mode- og musikmedier på tværs af landegrænserne.

I 2018 fik mange danskere øjnene op for Kwamie Liv, da hun fortolkede Kim Larsens ”Pianomand” ved den store mindekoncert på Rådhuspladsen i København. Men det er først efter Kwamies medvirken i dette års udgave af Toppen af Poppen, at hele landet har fået øjnene op for hendes betagende stemme og fascinerende væsen.

Nu annoncerer den spirende sangerinde sin første landsdækkende Danmarksturne i en intim setting, hvor Kwamie inviterer publikum helt tæt på, og koncerten i Rønne lørdag 15. februar 2020 er sidste koncert på turen.
--

Unummererede siddepladser.

Dørene åbner kl. 19:00

Læs mere