x
Lars Lilholt - Storyteller 2020

Lars Lilholt - Storyteller 2020
Musikklubben Elværket
D. 15.02.2020 Kl. 20:00

UDSOLGT

LARS LILHOLT - STORYTELLER 2020

Oplev Lars Lilholts sange i akustiske, intime, indendørs og afdæmpede versioner med de dertil hørende historier i det vi kalder Storyteller 2020.
Sangene er ikke grebet ud af den blå luft. De har alle tilknyttede underfundige fortællinger fra Lilholts efterhånden lange liv. Storyteller koncerten fra Det Kgl. Teater 2018 er blevet vist flere gange på TV og var en bragende succes, der nu udkommer som dvd. I storytellerkonceptet er grundstammen fra Lilholt Band med i et intenst og stilfærdigt sammenspil. hvor der bliver givet plads til at lade instrumenterne tale i en skrøbelig akustisk balancegang mellem enkelhed og kompleksitet:

Gert Vincent på el- og akustisk guitar
Kristian Fogh på tangenter
Eddi Jarl på slagtøj
Mads Kjøller-Henningsen på fløjter og drejelire.

Lars Lilholt er en folkekær dansk kunstner, der i årevis har kunnet samle alle generationer over hele landet. En erfaren sangskriver med et kæmpe stort talent for at bruge det danske sprog, og en evne til at kommunikere gennem enkle melodier med et rodnet dybt nede i både folkemusikken, rockmusikken og den klassiske musik. Lars Lilholt har solgt over 2 millioner albums, og har turnéret i efterhånden mange år. I halvfjerdserne med folkrock-legenderne Kræn Bysteds, siden 1983 på spillesteder og festivaller med “De Lyse Nætters Orkester”, Lars Lilholt Band, samt med Johnny Madsen og Allan Olsen i Dalton. Lilholt har også i årevis optrådt som solist og for nylig i duosammenhæng med Shaka Loveless. Til Smukfests 40 års jubilæumskoncert var Lilholt en af de helt store oplevelser da 30.000 mennesker sang Kald det Kærlighed så det kunne høres over hele Skanderborg.

Anmelderne skrev:
Det var ganske enkelt fremragende – stor sangskrivning, sprudlende spillemandskunst og horisontudvidende historiefortælling. Fem stjerner. (Gaffa)
Man kan diskutere, om han er blevet smukkere med alderen, men han er en fremragende sangskriver og en distinkt sanger, der omgivet af dygtige musikere til fulde fortjener fem stjerner. (Fyns Stiftstidende)

Unr. siddepladser

Dørene åbner kl. 19.00

Se mere på www.musik-klubben.dk
Kan handicaphjælper komme ind?

Ja, det kan de naturligvis.
Til samtlige koncerter har vi en billetkategori, som hedder "Handicap inkl. ledsager", som giver adgang for en handicappet med en ledsager. Prisen er den samme som på de almindelige billetter, men kategorien kan kun købes ved telefonisk henvendelse til Ticketmaster på tlf.: 7015 6565.

På Elværket har vi fine adgangsforhold, og vi er også meget gerne behjælpelige med at finde/yde den rette hjælp, så også du kan få en god koncert oplevelse! Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til [email protected]