x

Jesper Thilo Kvartet
Teaterbygningen
D. 14.02.2020 Kl. 20:00

Jesper Thilo (tenorsax), Søren Kristiansen (piano), Daniel Franck (bas), Frands Rifbjerg (trommer).
Tenorsaxofonisten Jesper Thilo har altid været der. Han er nærmest blevet synonym med begrebet jazz i Danmark. Og det er han stolt af. Jesper Thilo har også været “mr. Tenorsax” i Danmark det meste af et halvt århundrede. Og det er han sikkert lige så stolt af.

Uanset hvilket format Thilo bevæger sig i formår han at gøre det samlede musikalske udtryk til sit. Bedst befinder han sig i mainstream-jazzen og få kan som Jesper Thilo formidle glæden fra og ved denne gyldne genre som han. Og endnu færre behersker alle de omkringliggende genrer med en tilsvarende autoritet.

Her møder vi Jesper Thilo i hans foretrukne format og med hans faste gruppe. Tre musikere, der har samme musikalske indgangsvinkel som kapelmesteren og som forstår og formår at backe ham optimalt.

Vi kommer hele vejen rundt i mainstream-jazzens indtagende univers; fra heftige up-tempo over kodylt swingende medium-tempo til de indsmigrende ballader. Alt sammen leveret af musikere, der lever med og i musikken og som derfor altid giver publikum det bedste fra alle hylder.

Se frem til en aften hvor musikglæde, store smil og fingerknips på 2 og 4 i takten finder sammen i fælles jubel.

Meld dig ind i Musikforeningen Bygningen og få rabat på alle koncerter frem til 31. december 2020 og special tilbud kun til medlemmer på Billetten ”6 på opleveren”. Læs mere og meld dig ind via www.bygningen.dk

Unummererede siddepladser
Kørestolspladser sælges via Ticketmaster Kundeservice tlf. 7015 6565