x
Indra

Indra
Sønderborghus
D. 13.02.2020 Kl. 20:00

Den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore er uden tvivl én af de stærkeste soul-gospel-americana stemmer, vi har muligheden for at opleve i Danmark.
I marts 2018 udkom albummet ”Carry My Heart”, en udgivelse med en række egne kompositioner samt fortolkninger med ambitiøs spændvidde idét Indra fortolker sange af både svenske Robyn og amerikanske Curtis Mayfield. I Indras univers er historiefortællingen i højsædet og med sin unikke lyd med stærke rødder i soul, gospel, blues, R&B, americana, jazz og roots, forvandles kendte sange til noget nyt.

Indra har fundet ind til en lyd og et ganske særligt samspil med saxofonist Benjamin Trærup og bassist Thomas Sejthen, som udgør kernen i Indra band. Live suppleres trioen af store musikalske kapaciteter i form af to musikere, der frit bevæger sig rundt i diverse genrer, nemlig guitarist Søren Bigum (Peter Sommer, Jonah Blacksmith osv.) og trommeslager Anders Vestergaard (Jacob Anderskov, Cancer osv.), som på hver deres instrument bidrager til at koncerten bliver en oplevelse i international topklasse.
Siddepladser
Kørestolspladser sælges som alm. billet.
Ledsagerordning - kontakt Sønderborghus på 88 72 42 36 inden billetkøb.
Varighed ca. 2 timer
Læs mere på www.sonderborghus.dk