x
Niels Hausgaard - Forpremiere

Niels Hausgaard - Forpremiere
Høloftet
D. 10.01.2020 Kl. 19:30

Det er én af de største gaver, og nu altså en tradition - Niels Hausgaard er tilbage på Høloftet.
Der skal de sidste par år blevet testet og prøvet af, og vi fik lov at komme med i øvelokalet. Det har været både sjovt og uforudsigeligt!

Og nu skal Niels så igen engang på landevejen, og denne gang må vi ligge loft til en FORPREMIERE, inden han få dage senere drager ud i hele landet med sit nye show – ’Du ved hvad jeg mener’.
Hausgaards koncerter er sjældent ens to aftener i træk. Selv siger han, at det hele står og falder med, hvor god kontakt, han opnår. Han har turneret landet tyndt siden 72 og spiller lige gerne i øst som i vest. Hans erfaring er, at vi er forbavsende ens i Danmark. Vores lyd og hastighed varierer efter, hvor tæt vi bor, men ellers er der ikke meget forskel. Heldigvis er vi meget uenige om mange ting, ellers var det ikke til at holde ud, mener han.

Hans yndlingsofre er de nærige, de selvretfærdige, de opstyltede, de der smasker ved bordet, de uvenlige osv. osv. De var tidligere samlet i det, der hed Liberal Alliance. De må jages hele året. De er aldrig fredede.

For Hausgaard har det unikke, det specielle, særlingene aldrig været godt stof. Det er det almindelige af det almindelige, der interesserer og morer ham. Det der kan betegnes som vores fælles skæbne, f.eks. religion og politik, samfundsforhold i det hele taget. Det SKAL vi tale om, det er fundamentet i et demokrati, siger han og griner mod horisonten og tilføjer:

Vi skal ikke diskutere for at blive enige, men for at rumme mere og komme videre.
Der er denne aften ikke spisning, men vi åbner dørene 1 time før showstart, så man kan sidde og få sig et glas inden Hausgaard går på.

Obs: Der kan MAX købes 2 billetter pr. kunde

Unr. siddepladser.