x

SAINT JHN - VENTELISTE
Pumpehuset, Store Sal
D. 07.02.2020 Kl. 21:00

Såfremt der ikke er flere ledige billetter kan du skrive dig på vores venteliste: TRYK HER.

Support: Orla Engstrøm

Det bliver vinterens vildeste hip-hop-fest når SAINt JHN indtager Pumpehuset fredag 7. februar.

SAINt JHN er en frembrydende Brooklyn-rapper/ sanger med en sofistikeret og dynamisk tilgang til hip-hop-genren. Han høster anerkendelse for sin særegne stil med harmoniske hooks og en næsten filmisk fremtræden. I et rap-landskab, der de seneste år har været kendetegnet af mumble-rap og tung brug af autotune, har SAINt JHN fundet sin flavor. Om sin musikalske stil diger han selv: ”I don’t know how to describe the music I make, don’t know what genre it belongs to and I don’t exactly care.”

Han har gennem sin opvækst været kastebold mellem sin mor i New York og sin far i det lille caribiske land Guyana. På den amerikanske østkyst blev SAINt JHN eksponeret for hiphop og navne som Jay-Z, The Lox og Dipset, mens tiden i Georgetown gik med fordybelse i caribisk soca-musik, og reggae/dancehall-navne som Buju Banton og Beenie Man. Disse inspirationskilder afspejles i musikken og har givet SAINt JHN en bred vifte af virkemidler i forhold til flow og levering.

Efter forgæves at have forsøgt sig med en række mixtapes som soloartist, kastede SAINt JHN sig ud i en sidegesjæft som sangskriver for bl.a. Rihanna, Usher, Joey Bada$$, m.fl. Det viste sig at være en afgørende beslutning i jagten på at udleve ambitionerne solo. Da branchen begyndte at få øjnene op for den talentfulde rapper.

I 2018 udkom debutprojektet ’Collection One’ og på efterfølgeren ’Ghetto Lenny’s Love Songs’, der landede i 2019, udfolder SAINt JHNs for alvor sit talent og viser et potentiale til at blive en af hip-hoppens store stjerner i fremtiden. Efter at have udsolgt Ideal Bar sidste år kan SAINt JHN igen opleves på dansk jord når han indtager Pumpehuset til februar.


Billetpris: 225 kr. + gebyr

Praktisk info:
Ståpladser
Kørestolspladser købes som almindelig billet.
Evt. rest. billetter sælges i døren.
Dørene åbnes kl. 20.00

Læs mere www.livenation.dk