Kira Skov

Kira Skov
Karosserifabrikken
D. 26.02.2020 Kl. 20:00

Ståpladser

KIRA SKOV i Karosserifabrikken

Kira Skov debuterede i 2001 med rockgruppen Kira and The Kindred Spirits. Siden debuten har hun etableret sig som en mangefacetteret sangerinde og sangskriver, der med en naturlig lethed bevæger sig mellem jazz og rock, og en karriere, der til dato favner 13 udgivelser i eget navn.

Den stærke, sjælfulde og intense vokal har høstet mange roser og en sand stjerneregn fra et stort set samlet anmelderkorps bl.a. i forbindelse med hendes succesfulde hyldest til Billie Holiday (2011) og de senere års udspil i samarbejde med bl.a. Peter Peter, Marie Fisker, The Cabin Project samt hendes soloudgivelser produceret af stjerneproduceren John Parish. Kira har desuden turneret i hele verden med trip hop-stjernen Tricky.

Senest har hun modtaget 5- og 6-stjernede anmeldelser for udgivelsen og koncerter i forbindelse med albummet “In the Beginning” (2017). Samme år modtog hun to DMA jazz-priser som henholdsvis årets komponist og årets vokaludgivelse, samt en “Steppeulv” for årets komponist.

I 2018 kom hendes meget roste album “The Echo of You” dedikeret til hendes afdøde mand Nicolai Munch-Hansen, som ligeledes høstede 5- og 6-stjernede anmeldelser i samtlige medier både i og uden for Danmark.

Kira Skov fulgte i 2019 op med sit 14. album ‘I nat bliver vi gamle’, som også er hendes første dansksprogede album, som ligeledes er rost til skyerne i pressen. Til foråret tager hun så sin første dansksprogede plade med på tour, når hun i selskab med sit band, gæster landets spillesteder