x

MALURT
Hotel Fuglsøcentret
D. 18.03.2022 Kl. 20:00

At det legendariske danske rockband MALURT bliver gendannet i 2022 er en nyhed, som de fleste danske rockelskere allerede har hørt. Over 40 år efter deres debutalbum tager de – i den vilde Mød mig i Mørket-udgave af bandet – på en eksklusiv tour.

Med denne turné slutter eventyret så definitivt for MALURT. Som lovet fra første fløjt er det kun i 2022, man får mulighed for at opleve genopstandne MALURT igen, og der bliver ikke noget med ekstra runder i manegen. Efter sidste koncert kører MALURT igen bandbussen tilbage i parkeringskælderen, og mens Christian Arendt, Peter Mors og Dia Nielsen vender tilbage til deres civile jobs, fortsætter Pete Repete sit virke på musikscenen, og Michael Falch genoptager sin blomstrende solokarriere sammen med DÉT BAND. Skal man nå at høre MALURT, så er det altså i 2022!

Kan vi blive unge igen? Næppe, men MALURT 2022 tilbyder en mulighed for at skrælle alle voksne forbehold og hæmninger af for en aften og bare være tilbage i det, der engang lignede et evigt forår.