x

Det Magiske Julebånd
Glassalen i Tivoli
D. 11.12.2021 Kl. 12:00

I weekenderne op til jul kan alle juleglade børnefamilier få en magisk teateroplevelse i Tivoli med Eventyrteatrets nye julemusical. Det magiske gavebånd spiller Glassalen, og teaterbilletten giver fri adgang til "Jul i Tivoli" hele spilledagen.

Glæd jer til et sjovt, spændende og rørende juleeventyr for hele familien om de bånd, som både børn og voksne så gerne vil binde til hinanden - i sær i julen - men som er svære at knytte, når alle har travlt og mangler overskud til at lytte til hinanden.

Handling
I den juletravle Nisseby er de voksne nisser verdens bedste til at lave Julemandens røde gavebånd. Til gengæld er de knap så gode til at være sammen med deres børn eller lytte til deres ideer.

En morgen er alle byens børn pist forsvundet. På magisk vis er de forsømte nissebørn havnet helt ude i Ingenmandsland, hvor de eventyrlige lysalfer holder til. Finder forældrene deres nissebørn inden jul? Og hvad er lysalfernes helt særlige magiske evner?


Manuskript og instruktion: Bo Skødebjerg - Musik: Christian Dahlberg - Kostumer: Christine Brincker - Medvirkende: Børn og unge fra Eventyrteatret, som 7 år i træk er kåret til "Bedste børneteater" af Børn i byen.