x

Nordisk Film: Olsen Banden – Rundvisning Med Guide
Nordisk Film
D. 17.10.2020 Kl. 11:00

Nordisk Film: Olsen Banden – rundvisning med guide

I 1968 havde Nordisk Film premiere på deres første Olsen Banden film med titlen af samme navn. Ingen havde forventet eller turde håbe på den modtagelse, popularitet og kærlighed som historien om den lille forbryderbande fra Valby unægtelig har fået siden da. Olsen Banden fik i alt 14 originale spillefilm og satte også sine spor i det store udland, mens filmene i dag er blevet en del af det danske sprog og den danske kulturforståelse. 50 år efter sin premiere er Olsen Banden langt fra færdig med at sprede glæde i de danske hjem, og det hylder Nordisk Film med rundvisningen over alle rundvisninger!

Bestil en rundvisning i Olsen Banden Udstillingen med guide og oplev Olsen Banden som du aldrig har oplevet dem før! Nordisk Film har genskabt de ikoniske scener som f.eks. Yvonnes stue, kriminalassistent Jensens kontor og sågar bunkeren fra bandens tur til Jylland. På udstillingen findes mere end 200 originale klenodier, kostumer og levn – alt sammen brugt i forbindelse med filmene – og rundviseren vil sørge for at guide jer sikkert igennem den fantastiske historie om skabelsen af Olsen Banden.

Der vil fortælles vidt og bredt om de personlige historier fra produktionsholdet om optagedagene, overraskende overvejelser omkring tilblivelsen af kostumer, dekorationer og rekvisitter, hjertevarme anekdoter omkring skuespillerne og deres karakterer og meget mere. Det er kort sagt – Skidegodt, Egon!

OBS: Det er ikke muligt at vente indenfor, uanset tidspunkt man ankommer.

Praktisk info:
Rundvisningen begynder foran Nordisk Films isbjørneport på det bestilte tidspunkt.
Rundvisningen varer 1 time og 15 min. med et efterfølgende besøg i Nordisk Film Shoppen.
Rundvisningen er egnet til kørestolsbrugere.
Aldersniveau: Kontakt Nordisk Film og hør nærmere om aldersanbefaling.

Adresse:
Nordisk Film A/S
Mosedalvej 14
2500 Valby
[email protected]

Olsen Banden på Facebook - Klik her