x

The Sandmen
Karosserifabrikken
D. 16.10.2020 Kl. 20:00

The Sandmen i Karosserifabrikken!
Kun 65 billetter – Måske den mest intime Sandmen koncert i år – og samtidig med fuldt tryk på fra scenen!

Himmelstormer er det blændende nye album, som tager et kæmpe skridt videre ud ad den vej, som begyndte med udgivelsen af “Den Bedste Dag” i 2014. ”Himmelstormer” er The Sandmens 9. studiealbum og indeholder 11 sange skrevet og indspillet gennem de seneste tre år.

Bandets kontinuerlige afsøgning af mulighederne for nye veje i musikken resulterer på dette album i et komplet og mangesidet udtryk, som bærer præg af inspiration hentet i både kraut-, støj- og garagerock. På fornyet vis kører The Sandmen solidt og smukt videre ad den intense og nærværende vej, som har båret bandet gennem alle årene.

Sangene er denne gang, til forskel fra tidligere albums, komponeret og udarbejdet direkte i studiet. Processen er stadig den, for The Sandmen, velkendte kollektive, hvor ideer, melodistykker, beats, eksperimenter med lydflader og jam sessions processeres gennem The Sandmen-maskinen og videre ind i den færdige form. Studiets muligheder for at eksperimentere med det mere elektroniske har denne gang været en væsentlig inspirationskilde, hvilket kommer til udtryk i et flertal af sangene.

Albummets tekster er forfattet, på kryds og tværs af alle tre bandmedlemmer, og – som på “Den Bedste Dag” – er de igen på dansk. Tekst-universet spænder fra beskrivelser af posi¬tionen nede i virkeligheden og i lort til halsen, over iagttagerens, betragterens og historie-fortællerens perspektiv, til synet på livet og verden langt udefra, fra månen, fra rusens klare tåger, hvorfra verden kan anskues som en virkelighedssimulator. Say no more!

The Sandmen er også, især, og ikke mindst, et sublimt live orkester. Det er nu ”Himmelstormer” sangenes tur til at bliver vredet gennem Sandmen’s livemaskine, og tilført det ekstra som bandet altid står for til koncerterne, og dermed også publikums tur til at blive ledt, lokket og sparket rundt i det univers af musik og sange, som bandet har skabt gennem årene. Get ready!

Udover de tre Sandmen: Allan Vegenfeldt, vokal og keyboards, Stefan Moulvad, guitar og Michael Illo Rasmussen, trommer, er bandets to faste samarbejdspartnere, Jens Hein, bas og keyboards og Jarno Varsted, guitar og mundharpe, medkomponister på en række af sangene. Begge er også med live på scenen når bandet tager på Tour.

Covid-19 sikkerhedsforanstaltninger:
Karosserifabrikken følger regler og anbefalinger for afstand mellem publikum og derfor er publikumskapaciteten kraftigt reduceret. Publikum skal sidde ned under hele koncerten og siddepladserne må ikke flyttes fra udgangspunktet.

Inventar er sprittet af forud for koncerten og der er opsat håndfrie sprit automater, etableret tydelig skiltning og plan for adgang til toiletter, bar, indgang/udgang med henblik på at minimere risiko for evt. smittespredning. Vi forventer at publikum udviser hensyn og følger Karosserifabrikkens anvisninger. For at minimere kontakt mellem publikum/stab og minimere håndtering af overtøj, skal alle publikum, med plads på salens gulv medbringe overtøj til deres plads og placere det på gulvet under stolen. Publikum modtages af Karosserifabrikkens servicepersonale uden for Karosserifabrikken.

Publikum der føler tegn på sygdom eller som har været i risiko zone skal blive hjemme jf. sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Dørene åbnes klokken 19.00. Kom gerne i god tid da check in tager længere tid grundet Covid-19 forholdsregler. Det er tilladt at medbringe en lille paraply i tilfælde af regn - da pauser enten er siddende i stolene eller på pladsen udenfor. Ingen garderobe - Overtøj lægges under stolen

Unummererede siddepladser