x

Hotel Festival I April På Hotel Kong Arthur
Hotel Kong Arthur
D. 16.04.2021 Kl. 15:00

Hotel Festival i april - på Hotel Kong Arthur
Benjamin Koppel, Szhirley, Patrick Dorgan, Marie Carmen Koppel, Søren Sko & Alex Riel og mange flere

Hvornår har du sidst været til festival?

Og hvor eksklusivt kan det blive? Cowbell Music og Hotel Kong Arthur præsenterer en ny type festival: Book en eventyrlig hoteloplevelse med den ultimative forkælelse. Fra vores skønne værelser opleves de største danske navne live lige udenfor jeres vindue, mens I får serveret god mad og liflige bobler på værelset. Midt i København ligger byens mest velrenommerede jazzhotel, Hotel Kong Arthur. Igennem årtier har de største jazzstjerner - Oscar Peterson, Herbie Hancock, John Scofield og mange, mange flere - boet på hotellet når de var i byen for at give koncerter og hvert år i forbindelse med byens jazzfestival har hotellet været omdrejningspunkt for nye musikalske møder ved jamsessions akkompagneret af jazzfood. Den danske jazzstjerne Benjamin Koppel har ligeledes haft et tæt samarbejde med Kong Arthur igennem mange år. Og tilfældigheder har betydet, at Benjamin sammen med sin familie igennem det meste af coronaepidemien har boet på hotellet.

Det er derfor oplagt at Koppel nu præsenterer en veloplagt HOTEL FESTIVAL igennem to weekender i april. Koppel har inviteret en stribe fantastiske navne til at medvirke og sammen optræder de i hotellets lille hyggelige gård mens publikum sidder på deres værelser og får den liflige lyd direkte ind gennem franske døre eller store vinduer. Alle værelser har godt udsyn til de optrædende og vi kan således med stolthed præsentere koncertpakker, der hver især består af tre koncerter, god mad og bobler på et skønt værelse - det hele med god afstand og indenfor alle coronarestriktioner.

Kvalitet er nøgleordet og på hotel festivalen kræses der om detaljerne, så mens den gode lyd stiger op fra gården serveres skøn mad. Der tilbydes iøvrigt tilkøb af lækre drinks og øvrige drikkevarer.

Program
Dag 1:
Kl. 15.00 Ankomst og check-in
Kl. 17.00 Koncert med Benjamin Koppel Kvartet
Kl. 18.00 Middag på værelset
Kl. 19:30 Koncert med Benjamin Koppel Jazzgalla med Szhirley, Patrick Dorgan og Marie Carmen Koppel

Dag 2:
Kl. 9.00 Ny Nordisk Morgenmad in room
Kl. 10.00 Koncert med Søren Sko - Benjamin Koppel “On Cole” featuring Alex Riel
Kl. ca 11.00 Check-out efter sidste koncert
Her er tale om en yderst eksklusiv hoteloplevelse med meget få værelser udbudt, så vi opfordrer til at sikre billetter hurtigt.

KONCERTPAKKE HOTELFESTIVAL
Begrænset antal værelser i salg!
Overnatning i dobbeltværelse med udsigt til koncerterne
VPA øl fra Valby bryghus
In room dinner fra Sticks N Sushi
En flaske vin til maden
Ny Nordisk morgenmad serveret på værelset
per person i dobbeltværelse

LUKSUS KONCERTPAKKE HOTELFESTIVAL
Få værelser tilbage!
Overnatning i suite med udsigt til koncerterne
VPA øl fra Valby bryghus
In room dinner fra Sticks N Sushi
En flaske vin til maden
Ny Nordisk morgenmad serveret i suiten
per person i suite for 2 gæster