x

Kind of Cyan - Bach – Mirror – Auerbach
Den Sorte Diamant - Dronningesalen
D. 01.03.2022 Kl. 17:00

Med sin moderne lyd og store spændvidde mellem det kompromisløse og det sårbare er russisk-amerikanske Lera Auerbach en af vor tids mest fremtrædende komponister. Med opførelsen af hendes klavertrio nr. 2 Triptych – This Mirror Has Three Faces over for nyfortolkninger af barokke satser lader Kind of Cyan ved denne koncert Auerbachs ekstreme udtryk spejle sig i vor tids musikalske udgangspunkt, Johan Sebastian Bach.

Kind of Cyan består af violinist Cæcilie Balling, cellist Josefine Opsahl og pianist Cæcilie Tagmose. Inden for konstellationerne trio, duo og solo har musikerne i Kind of Cyan gennem årene arbejdet med fusion og nye fortolkningsmuligheder af klassisk musik gennem frie, kontrasterende metoder som improvisation og elektronisk lydmanipulation.